Af Helle Ravn, etnolog, mag. art.
Løvstikke, der også kaldes Maggiurt, er en stor flot plante, som står i de fleste krydderurtehaver. Den har været dyrket i Danmark siden Middelalderen, men man ved ikke, hvor den oprindelig kommer fra. Løvstikke har i flere hundrede år været brugt som smagstilsætning, og i århundreder er den – som så mange andre planter – blevet brugt mod mange forskellige dårligdomme: spedalskhed, pest, luft i maven, hugormebid, og blæresten.
Løvstikke tillægges en positiv virkning på fordøjelsen og modvirker luft i maven og kolik, men den tilskrives også virkning mod urinvejslidelser og kraftig menstruation.
Hele planten – roden, frøene og bladene – anvendes i urtemedicinen. Løvstikke indeholder æteriske olier, hvoraf ca. 70% er ftalider, kumariner, harpiks og gummi.
Planter, der har været dyrket i århundreder, bliver ofte omtalt som mystik og magi, og løvstikke er ingen undtagelse. Det siges, at hekse holdt djævle og andet utøj borte fra huset ved hjælp af den. Planten blev tidligere regnet for et afrodisiakum for både mennesker og dyr. Således fortælles det, at hvis man tog et bad med et løvstikkeudtræk, ville det øge tiltrækningskraften på det andet køn – og bedst lige efter badet, hvor man duftede af suppe!
Løvstikke er også blevet brugt som et middel til køer. Den blev blandet i foderet for at fremme mælken, men blev også brugt når køer var syge.
Løvstikke står i Haven for åndedræt og kredsløb, i Haven for urin og kønsveje og i Haven for Infektioner.
PLANTEN MÅ IKKE ANVENDES UNDER GRAVIDITET.
