MEDICINHAVERNE I TRANEKÆR følger nøje udviklingen af corona-virus/COVID-19, og vores vigtigste prioritet er de frivilliges og gæsternes sikkerhed. Derfor følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger og retningslinjer for at minimere smitten.
Vi opfordrer alle vores gæster til at holde afstand, vaske og spritte hænder. Vi har ekstra fokus på rengøring af toilettet, der har indgang til venstre for den grønne ladeport. Her er der mulighed for at vaske og spritte hænder. Der er desuden håndsprit til rådighed i betalingspavillonen i alleen op mod indgangen til haverne samt i gæstepavillonen lige inden for de hvide låger.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til medicinhaverne@fynpost.dk
Vi henviser i øvrigt til de officielle retningslinjer: coronasmitte.dk og sst.dk/corona